Pihl og fritiden

Pihl har en aktiv idrætsforening, hvor vore medarbejdere har mulighed for at  dyrke en række forskellige aktiviteter, lige fra fodbold, løb og fitness til badminton, bridge og lerdueskydning.

Pihls fokus på sundhed og motion har for mange af Pihls medarbejdere resulteret i mere energi – både på job og i fritiden. Nogle af vore medarbejdere, der ikke tidligere har løbetrænet, løber nu maraton, mens andre tager en løbetur sammen med kollegerne, inden de vender hjem efter en arbejdsdag.

Aktiviteterne i idrætsforeningen og andre arrangementer i Pihl-regi er samtidig med til at styrke sammenhold og samarbejde på tværs af Pihls forskellige faggrupper.

Maratonløb, Ironman og Triathlon
I 2009 deltog og gennemførte 43 af Pihls medarbejdere i Berlin Marathon, og i 2010 deltog og gennemførte 11 medarbejdere i løbet, der er et af de største maratonløb i verden. Derudover deltager flere af Pihls medarbejdere i fx Københavns Maraton, Reggae Marathon på Jamaica og Copenhagen Challenge (Ironman), og i sommeren 2013 deltog flere Pihl-kvinder i I Forms kvinde-triathlon i København.

Firma-Multi-Motion
Pihl deltager hvert år med en række hold i Firma-Multi-Motion, der er et løb som blandt andet foregår løbende, på cykel og i kano med løsning af forskellige udfordringer undervejs. Under løbet dyster Pihls hold indbyrdes og mod andre virksomheder – for sjov og for motionens skyld.

Gå-hjem-motion
Et tilbud til både garvede og utrænede på Pihls hovedkontor, der omfatter en times intensiv træning med og uden redskaber.

Pihls medarbejdere deltager også i Tøserunden (110 km på cykel for kvinder), Firma-fodbold, DHL Stafet, København Maraton, diverse kvindeløb, Eremitageløbet og en lang række andre løb.

Konceptet for Pihl Idræt er, at det drives af ildsjæle, dvs. medarbejdere/kolleger, der arrangerer og står for arrangementerne. Derved har medarbejderne i høj grad indflydelse på hvilke aktiviteter og arrangementer Pihl Idræt udbyder.

  • Pihl-kvinder gennemførte I Forms kvinde-triathlon i 2013
  • Tor Busch-Nielsen har boet i Australien, hvor høje bølger og hajer er en naturlig del af hverdagen. I sommeren 2010 blev han Danmarksmester i konkurrencelivredning ”Open Water” i København, og i efteråret 2010 vandt Tor sølv i åben kajak i mastersklassen ved VM i Livredning i Ægypten for det danske landshold og kom på en 10. plads i åben hav-racing!
  • I 2010 gennemførte Kristian Röhl fra Pihls IT-afdeling en Ironman i København.
  • 43 medarbejdere gennemførte Berlin Maraton 2009
  • Team Pihl blev i 2007 nr. 1 blandt firmahold i SIKU Extreme Adventure Race i Grønland.
  • Teambuilding og river rafting