Dansk entreprenør med international profil
Pihl er en af Danmarks ældste entreprenørvirksomheder og på verdensplan blandt de 225 største internationalt arbejdende entreprenørselskaber.
E. Pihl & Søn blev stiftet i 1887 af murermester Lauritz Emil Pihl. I dag arbejder vi i mange forskellige lande verden over og beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere. Opgaverne spænder over et bredt fagligt område, fra store infrastruktur-projekter til kraftværker, nybyggeri og renovering. De mange aktiviteter herhjemme og i udlandet koordineres mellem hovedkontoret i Kgs. Lyngby, datterselskaber og konsortier.
Vi arbejder projektorienteret, og en fleksibel struktur med korte beslutningsveje tilgodeser den enkelte medarbejders muligheder for udvikling og ansvar.
Glæden ved at skabe
Drivkraften bag Pihls virke er glæden ved at skabe. Vi kan lide det vi gør og er stolte af de opgaver, vi løser for vore kunder. Pihl har derfor også en vision om fortsat udvikling og ekspansion og om til stadighed at videreudvikle Pihl som en spændende, attraktiv og etisk virksomhed, der tiltrækker og udvikler de mest talentfulde, engagerede og ansvarsfulde medarbejdere.



