Ny bro på Hillerødmotorvejen
Nedtagningen af den gamle Skovdigets Vestbro på Hillerødmotorvejen er i fuld gang. Bagefter skal Pihl montere en ny bro på blot 41 dage!
Den eksisterende vestbro ved Skovdiget på Hillerødmotorvejen, lige nord for Ring 4, er fra 1960'erne og skal udskiftes med en ny stålbro.
Pihl har igennem de seneste måneder samlet den nye bro på en samleplads ved KolleKolle, og i øjeblikket er nedtagningen af den gamle bro i fuld gang.
Når den eksisterende bro er nedtaget, skal Pihl montere den nye stålbro på blot 41 dage.
Arbejdet udføres for Vejdirektoratet med ISC Rådgivende Ingeniører A/S som bygherrerådgiver.





