Årsrapport 2009
På trods af beskeden ordretilgang i 2009, især på det islandske marked, har Pihl-koncernen realiseret en omsætning på DKK 5,5 mia. og øget årets resultat med 57 % i forhold til 2008.
Pihl har i 2009 realiseret en omsætning på DKK 5,5 mia., og selvom det er et fald på 15,8 % i forhold til 2008, udviser årets resultat før skat et overskud på DKK 73 mio. mod DKK 56 mio. i 2008. Efter skat udgør årets resultat DKK 50 mio. mod sidste års DKK 21. mio. Årets resultat er således tilfredsstillende.
Uændret eksportandel
I 2009 var Pihl aktiv i 16 lande, og samlet set udgør eksportandelen ca. 55 %, hvilket stort set er uændret forhold til tidligere.
I Danmark har vi afleveret en række projekter, og selvom tilgangen af nye arbejder har været beskeden, har vi i slutningen af 2009 vundet flere nye bygge- og anlægsopgaver.
Forventninger til 2010
Den øgede tilbudsaktivitet, både i Danmark og i udlandet, peger på en stigning i ordrebeholdningen, og vi forventer derfor en stabilisering af omsætningen i 2010.
Læs sammendrag af årsrapport 2009
Årsrapport med noter kan rekvireres ved henvendelse til Pihl.
3. maj 2010




