Lavenergiklasse-1 børnehus tager form

Børnene festede med da Designbørnehaven "Paletten" i Vonsild ved Kolding forleden fejrede rejsegilde.

Designbørnehaven er en af de første energiklasse-1 børnehaver.

Energi- og indeklimaløsninger er tænkt ind allerede i designet. Det giver det bedste resultat, både hvad angår bygningens udseende og reelle energibesparelse.  

Facaderne udføres i lyse, miljøvenlige Trespa-plader. Husets skillevægge, bagmure og tagdæk udføres i beton, der holder på varmen, og betonbagmuren isoleres med mineraluld, der afsluttes med en klimaskærm. På bagsiden af bygningens store skylights etableres desuden solceller.

Modsat meget kompakte bygninger, hvor overfladen er reduceret, og hvor man ofte taber på energiforbruget til kunstlys, får ”Paletten” en større overflade. Derved kan man trække store mængder dagslys ind i huset via skylights, højt placerede vinduer og moderate glaspartier, som tilsammen sikrer den bedste udnyttelse af passiv solvarme. 

Børnehuset bliver klar til brug i 2010, hvor ca. 112 vuggestue- og børnehavebørn kan flytte ind i de nye omgivelser. Her kan børnene bl.a. lade sig inspirere af kunstneren HuskMitNavns kunstværker til selv at sætte præg på de lyse lokaler eller gå på opdagelse i udearealernes forskellige legemuligheder.

Se mere her eller på her

11.12.2009

  • Nordhavnsvej, vej og tunnel, København
  • NAVITAS, Århus
  • UNICEF's verdenslager i København
  • Krydstogthavn i Falmouth, Jamaica