Miljørigtigt væksthus i Horsens
Pihl har netop afleveret Vitus Bering Innovation Parks nye undervisnings- og innovationshus på 8.000 m² i Horsens til bygherren VIA University College og Energi Horsens/Energi Horsens Fonden.
Bygningen er et klasse 1-energihus og skal bl.a. rumme vækstvirksomheder, etablerede virksomheder og professionsuddannelser i Region Midtjylland. Bygningens facader er udført i glas/alu-konstruktion opsat som skrå bånd omkring bygningen. Indvendig afgrænser to kerner det gennemgående atrium, der går igennem fem af bygningens seks etager med et grønt trappeløb som blikfang.
Husets øverste etage og tagterrasse - med udsigt til Horsens fjord - er udført i stålkonstruktion, og kælder og fundamenter er opført i pladsstøbt beton med bærende konstruktioner i betonelementer. Bygningen er opført i tilknytning til eksisterende uddannelsesinstitution, og de to bygninger er forbundet med en gang opført i stål.
Pihl har projekteret og opført bygning med tilhørende parkeringsareal i totalentreprise.
11.11.2009




