500 børn om en grundsten
Fredag den 17. juni 2011 blev der afholdt grundstensnedlæggelse på den nye skole i Helsinge, som Pihl m.fl. opfører i offentligt-privat-samarbejde (OPS) med Gribskov Kommune.
Grundstenen - indeholdende alle klassetrins nedskrevne ønsker til deres nye skole inkl. skolens værdigrundlag, dagens avis m.m. - blev stedt til hvile under terrændækket og dækket med beton til alle elevers erindring om, at grundstenen findes.
Der var sørget for juice og bolsjer til alle elever ved ankomsten, et traktement som børnene var godt tilfredse med.
Foruden velkomsten ved Pihls byggeledelse holdt Helsinge Skoles leder tale, hvorefter der blev sunget fællessang. Et vellykket arrangement, som skolens elever og lærere kan huske tilbage på, når de overtager den nye skole til september næste år.
21. juni 2011







