Pihl bygger campus til 2.000 studerende i Århus

Pihl har sammen med schmidt, hammer, lassen arkitekter og rådgivende ingeniører Moe & Brødsgaard vundet opgaven med opførelse af nyt campus i Skejby

25.08.2008  Pressemeddelelse

Entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn A.S. har sammen med schmidt, hammer, lassen arkitekter og rådgivende ingeniører Moe & Brødsgaard vundet opgaven om opførelse af et stort nyt campus - Via University College - i Skejby ved Århus

Med det nye campus i Skejby samler bygherren, VIA, en række af regionens sundhedsfaglige uddannelser under ét tag med optimale muligheder for at skabe et tværfagligt samarbejde mellem de beslægtede uddannelser.

Det nye campus på 27.000 m2 kommer til at huse ca. 2.000 kommende sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere m.fl. Desuden skal huset rumme Center for Undervisningsmidler (CFU) og efter- og videreuddannelsesfunktioner.

VIA University College skal stå færdigt om tre år, og parterne bag vinderprojektet til 336 mio.kr. starter projekteringen af byggeriet i september i år.

Flere nye centre i regionen

VIA University College er Danmarks største professionshøjskole og er en fusion mellem forskellige uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland.

Udover det nye campus i Skejby, står VIA bag det nye Vitus Bering Innovation Park i Horsens, der skal rumme forskellige uddannelsesaktiviteter og være væksthus for innovation og virksomhedsudvikling m.m. – et projekt Pihl i øvrigt opfører i totalentreprise i samarbejde med Arkitektfirmaet C.F. Møller og rådgivende ingeniør Grontmij/Carl Bro.

- I Pihl er vi glade for at have vundet de to projekter i Skejby og Horsens, hvor vi kan trække på vores erfaringer fra andre lignende projekter, siger Knud Vium Andersen, daglig leder af Pihls kontor i Vejle. Pihl har blandt andet været med ved opførelsen af Københavns Universitets nye bygninger på Amager og opfører i øjeblikket Sorø Akademis nye Science Center og ti nye skoler og et idrætsanlæg i Aberdeen i Skotland.


Yderligere oplysninger: 

Knud Vium Andersen  
kva_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.pihl-as.dk   
Telefon 7572 2760
  
E. Pihl & Søn A.S.
Nybrovej 116
2800  Kgs. Lyngby
Telefon 4527 7200
www.pihl-as.dk

  • Nordhavnsvej, vej og tunnel, København
  • NAVITAS, Århus
  • UNICEF's verdenslager i København
  • Krydstogthavn i Falmouth, Jamaica