Pihl bygger energivenligt designbørnehus

Pihl har sammen med Cebra arkitekter, DAI og HuskMitNavn vundet totalentreprisekonkurrence om nyt designbørnehus i Kolding.

 

27. maj 2009  

Pihl bygger energivenligt designbørnehus

 

E. Pihl & Søn A.S. har sammen med Cebra arkitekter, DAI Ark og Ing og kunstneren HuskMitNavn vundet totalentreprisekonkurrence om opførelse af et moderne børnehus i lavenergiklasse 1 i Vonsild i Kolding Kommune.

Paletten
Totalentreprisegruppens forslag ”Paletten” vandt konkurrencen som det økonomisk mest fordelagtige projekt og blev bl.a. fremhævet for projektets rummelige udformning, den arkitektoniske opdeling i mindre enheder, der skaber tilhørsforhold og tryghed for børnene, og det lyse fællesrum, der er husets hjerte.

HuskMitNavn
Facaderne udføres i lyse, miljøvenlige Trespa-plader eller alternativt i tegl, og vinduessprosserne males i forskellige farver, der gør det nemt for børnene at orientere sig. Farvepaletten harmonerer med farvetemaerne i rummene, der sammen med en voksen kunstners historier – fortalt af MuskMitNavn - skal inspirere til børnenes egne kreative udsmykninger i huset.

Udearealer
Udearealerne byder på forskellige belægninger fra hårde og bløde flader, øer af græs, eng og sand, som giver forskellige legemuligheder og oplevelser.

Akustik
Akustikken er vigtig for trivslen, navnlig i en børnehave. Vinderprojektet tager højde herfor gennem bløde overflader som nedhængte lofter og rumgeometriske løsninger, der nedbringer efterklangstiden.

Energiklasse 1-byggeri
For at opnå en maksimal energioptimering af bygningen og imødekomme kravene til lavenergiklasse 1-byggeri, er energiløsninger tænkt ind allerede i designet. Modsat meget kompakte bygninger, hvor overfladen er reduceret, og hvor man ofte taber på energiforbruget til kunstlys, får ”Paletten” en større overflade. Det giver mulighed for at trække store mængder dagslys ind i huset via skylights, højt placerede vinduer og moderate glaspartier, som tilsammen sikrer den bedste udnyttelse af passiv solvarme.

Husets skillevægge, bagmure og tagdæk udføres i beton, der holder på varmen. Betonbagmuren isoleres med mineraluld, der afsluttes med en klimaskærm, og på bagsiden af bygningens store skylights etableres solceller.
 
- Det bliver en sjov og spændende opgave at bygge en designbørnehave, og fagligt er det en stor tilfredsstillende at skabe et byggeri, hvor vi i samarbejde med arkitekt og rådgiver indarbejder energi- og indeklimaløsninger allerede i designet. Det giver ganske enkelt det bedste resultat, både hvad angår bygningens udseende og reelle energimæssige besparelser, forklarer Søren Henriksen, fra E. Pihl & Søn A.S., der i øjeblikket opfører flere andre byggerier efter reglerne i lavenergiklasse 1, fx Vitus Bering Innovation Park i Horsens.

Designbørnehaven får et bruttoareal på 1.300 m2 og skal indeholde vuggestue og børnehave med plads til i alt 112 børn samt besøgsfaciliteter til yderligere 20 børn.


Byggeriet forventes færdigt primo april 2010.

Yderligere information:
Søren Henriksen
Tlf.nr. 75 72 27 6072 2760

E. Pihl & Søn A.S.
Hovedkontor
Nybrovej 116
2800  Kgs. Lyngby
Tlf.  4527 7200
Fax 4527 7100
www.pihl-as.dk

 

Qorlortorsuaq Vandkraftværk
Beirut Havn
Campus Skejby
Koncertsal, DR-byen
Brøndby Ny Stadion