Pihl bygger universitetsbibliotek
- i Aberdeen, Skotland
Pressemeddelelse 14.07.2009
I skarp konkurrence med nogle af Skotlands største og førende entreprenørfirmaer har Pihl i hovedentreprise vundet opførelse af et nyt bibliotek for University of Aberdeen.
Den samlede kontraktværdi er mere end 265 mio. DKK. Projektet skal indeholde 10.000 m2 ny biblioteksfaciliteter til et af de ældste og mest respekterede internationale universiteter i verden.
Kulturprojekt af international høj klasse
Det nye bibliotek bliver placeret centralt i Aberdeens gamle universitetscampus og vil ved færdiggørelsen stå som et af de mest markante kulturprojekter i Skotland, bygget i nyere tid. Projektet bliver desuden en arkitektonisk perle for byen Aberdeen.
Indretningen af det nye bibliotek giver University of Aberdeen optimale rammer for anvendelse af nye undervisnings- og indlæringsmetoder. Biblioteket indrettes med højeffektive og moderne biblioteksfaciliteter med 13 kilometer samlet boghyldeplads, 1.200 læse/arbejdspladser, moderne it-systemer, udstillingslokaler, uddannelsesfaciliteter samt specialområde til universitets specielle og værdifulde kulturhistoriske samling af bøger og litteratur.
Biblioteksprojektet er flagskip for universitetets ambitiøse kapitaludviklingsprogram, som støttes i form af donationer fra privatpersoner, selskaber og velgørende fonde i hele verden.
Biblioteket er tegnet af det danske arkitektfirma schmidt, hammer og lassen, og byggeriet påbegyndes i august måned i år og skal efter planen afleveres til bygherren i efteråret 2011.
Med projektet markerer Pihl sin ekspertise og førende position inden for opførelse af større kulturprojekter, også uden for Danmarks grænser. Udover biblioteket i Aberdeen bygger PIHL i øjeblikket et andet større kulturprojekt i England, National Museum of Liverpool, i samarbejde med en lokal partner, samt et meget stort OPP-skoleprojekt i Aberdeen i Skotland med nybygning og ombygning af 10 skoler og et sportscenter.
Pihl etablerede sit datterselskab i Storbritannien i 2007 og beskæftiger knapt 100 medarbejdere på det bristiske marked. Pihl arbejder desuden på tilbud på flere store bygge- og anlægsprojekter i Storbritannien og forventer fortsat vækst på det britiske marked.
Yderligere information:
Claus Wiegand Larsen
cwl_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.pihl-as.dk
E. Pihl & Søn A.S.
Nybrovej 110
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.nr. 45 27 72 00
Fax 45 27 71 00






