Mød vores byggeleder og tidligere praktikant

Patrick Kieper

UDE GODT MEN HER ER BEDST

Tilbage i 2019 var Patrick Kieper i praktik her hos os. Efter endt praktikforløb og et par måneder som byggelederassistent færdiggjorde han studierne og drog videre ud i arbejdslivet. Men i februar sidste år vendte Patrick ”hjem” og blev igen en del af os.

 

 

”Efter ca. 2 år vendte jeg tilbage hertil, da jeg gerne ville ud og arbejde på byggepladser, hvor man ikke er bundet til skrivebordet eller hovedkontoret men også kan komme ud og hjælpe håndværkerne med de udfordringer, de har på pladsen. At være med til at skabe og se spændende projekter vokse op af jorden. Samtidig kunne jeg også godt lidt stemningen her og de kollegaer, som der stadig er her i dag,” fortæller Patrick.

 

Med ansvaret for tømrer-, murer- og en del af teknikfagene, inventar samt byggeplads er Patrick i dag ansat som byggeleder på vores projekt i Sorø - friplejehjemmet Magdalene Mariehjemmet – hvor vi er ved at opføre 64 plejeboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. Og at være tilbage i folden, hvor han tog sine første skridt som praktikant, føles godt:

 

”Jeg kan godt lide det ansvar, jeg har i Pihl, samt det gode kollegaskab. Selvom det er en stor virksomhed, føler jeg, at jeg kan blive hørt og finde den hjælp, der er behov for.”