Pihl vinder endnu et projekt på Redmolen

Pihl vinder endnu et projekt på Redmolen, som er den tredje, store totalentreprise siden maj 2020. Den seneste entreprise har en samlet værdi på 700 millioner kroner, hvilket sammen med to andre vundne projekter, bl.a. Sjællands Universitetshospital i Køge, bringer vores samlede ordre-indtægt under corona tæt på to milliarder kroner.

Tilbage i midten af maj, kunne vi i Pihl offentliggøre, at vi havde underskrevet kontrakten på PFA’s kontorbygning Spidsen på Redmolen. I midten af juni var det totalentreprisen på Sjællands nye Universitetshospital i Køge. Nu kan vi så løfte sløret for den tredje totalentreprise i rækken af store prestigebyggerier. Der er tale om det resterende byggeri på Redmolen i Nordhavn til en værdi af 700 millioner kroner.

 

De tre totalentrepriser løber tilsammen op i en ordreindgang på 1,9 milliarder kroner, hvoraf Pihl & Søn A/S andel er på knapt 1,4 milliarder, hvilket samtidigt bringer os op i ny liga med de største danske entreprenører. Det har været nogle historisk gode måneder for Pihl & Søn A/S. Mens landet har været ramt af corona, og mange projekter har været på pause eller kørt på nedsat styrke, er vækstrejsen fortsat os.

2019 var et særdeles godt år for Pihl & Søn A/S, hvor vi også brugte mange ressourcer på at rekruttere stærke kræfter til at løfte os til næste niveau. De investeringer kan vi nu se bærer frugt CEO i Pihl & Søn A/S Halldór P. Ragnarsson

”På mange måder tror jeg, at de seneste tre totalentrepriser er en blåstempling fra branchen om, at Pihl & Søn A/S og vores konsortium tankegang kan tilbyde noget unikt, der gør, vi nu kan blande os med og vinde over selv de største entreprenører”, siger Halldór P. Ragnarsson, CEO i Pihl & Søn A/S.

Flere samarbejder med PFA Ejendomme

Det nye samarbejde om byggerier på Redmolen af både erhverv og boliger har også PFA Ejendomme som bygherre. Projektet bygger derfor videre på det allerede igangværende samarbejde mellem Pihl og PFA Ejendomme, der i sidste måned underskrev en kontrakt på 800 millioner kroner om den nye kontorbygning Spidsen for enden af Redmolen.

 

”Vi er meget tilfredse med, at vi også er blevet enige med Pihl om en aftale angående totalentreprise for de resterende bygninger på vores attraktive grund på Redmolen i Københavns Nordhavn. Vi ser frem til samarbejdet og glæder os over, at vi nu er kommet endnu et skridt nærmere, at vi i efteråret 2020 kan starte salget af 115 unikke boliger som sammen med hotel og kontorejendom forventes færdig i 2023 på en af Københavns fineste adresser”, siger ejendomsdirektør i PFA, Michael Bruhn.

 

Spørger man Carsten Mindegaard, der står bag Pihl & Søn A/S, er den seneste måneds aktiviteter et udtryk for de stærke synergier i Pihlkonsortiet med Pihl & Søn A/S, LM Byg A/S og M.J. Eriksson A/S, der hver især bidrager med specialkompetencer inden for henholdsvis overordnet planlægning og projektledelse af totalentrepriser, råhus- og anlægsarbejde, hvoraf en stor andel udføres i egenproduktion:

 

”Pihlkonsortiet er etableret for at gøre os konkurrencedygtige, på store totalentrepriser af selv de mest komplicerede opgaver inden for nybyggeri. Vi er stolte over, at PFA har valgt os som totalentreprenør på alle deres byggerier på Redmolen. Det vidner om tillid, men det viser også, at branchen anerkender de fordele, vi tilbyder i vores specielle sammensætning,” siger grundlægger, Carsten Mindegaard.

Om Redmolen

Det nye byggeri rummer 28.600 m2 i kontorer, boliger og hotel og 9.500 m2 kælder. Sammenlagt står Pihl for at skulle bygge tæt ved 70.000 m2 på Redmolen i Nordhavn.

 

Læs nyheden i pressen her:

 

Estate Media

 

Building Supply

 

Licitationen

 

EjendomsWatch

 

MesterTidende

 

Finans